Som standard starter Word med en startskærm (Start screen i engelsk version) som vist i Figur 1 nedenfor. Dette gælder Word 2013 og alle nyere versioner. Du kan oprette et nyt, tomt dokument ved at klikke på Tomt dokument (Blank document).
Hvis du i stedet gerne vil starte direkte med et tomt dokument som i tidligere versioner af Word, kan du ændre på en indstilling som forklaret nedenfor.
Sådan slår du startskærmen fra i Word
- Start Word.
- Tast Esc eller klik på Tomt dokument for at lukke startskærmen og oprette et tomt dokument.
- Vælg Filer > Indstillinger > kategorien Generelt (File > Options > General) for at åbne dialogboksen Word-indstillinger (Word Options).
- Slå indstillingen Vis startskærmen, når programmet starter fra (Show the Start screen when this application starts). Se nr. 3 i Figur 2.
- Klik OK.
Næste gang du starter Word, vil programmet starte direkte med et tomt dokument.