Krydshenvisninger i Word – hvorfor viser krydshenvisninger somme tider noget forkert og hvordan kan det rettes?

En anden artikel på bloggen, Makro som opdaterer alle felter i et Word-dokument, indeholder en makro, som kan bruges til at opdatere alle felter i et dokument.

Nogle af de felter, der kan være brug for at opdatere, er krydshenvisninger (cross-references). Hvis du arbejder med store dokumenter, bruger du sandsynligvis af og til krydshenvisninger.

I dokumenter, der er opbygget hensigtsmæssigt ved brug af typografier, giver Word en let mulighed for at indsætte krydshenvisninger. Krydshenvisninger bliver indsat som felter af typen Ref, PageRef eller NoteRef.

Hvis du f.eks. retter i en overskrift, hvortil du har lavet en krydshenvisning, vil krydshenvisningen normalt vise den ændrede overskrift, så snart du opdaterer felter.

Hvis du oplever, at en eller flere krydshenvisninger ikke viser det korrekte resultat, når du opdaterer felter, findes der normalt en logisk forklaring på det.

En af de fejl, der kan opstå, er at der står 0 eller et forkert afsnitsnummer i stedet for det rigtige nummer. Fejlen skyldes normalt, at krydshenvisnings-feltet (Ref, PageRef eller NoteRef) er kommet til at henvise til et forkert afsnit pga. den måde, du har ændret i dokumentet.

Eksempel på krydshenvisning, som viser forkert resultat
Eksempel på krydshenvisning, som viser forkert resultat – i dette tilfælde mangler noget af overskriften

Sådan kan du komme lettere om ved arbejdet med krydshenvisninger i Word Hvis du arbejder med dokumenter med mange krydshenvisninger som f.eks. kontrakter, rapporter, afhandlinger eller brugerdokumentation, vil jeg foreslå dig at tjekke DocTools CrossReferenceManager – en add-in til Word, jeg har udviklet for at gøre arbejdet med krydshenvisninger meget lettere.
   
DocTools CrossReferenceManager hjælper dig også med at undgå, at der opstår fejl i krydshenvisninger og med automatisk at finde og rette eventuelle fejl, som allerede er opstået. Læs mere om DocTools CrossReferenceManager og hent en gratis prøveversion.

Se videoer – lær at løse problemer med krydshenvisninger

Jeg har lavet nogle videoer, som viser, hvordan sådanne fejl kan opstå og hvordan du kan undgå dem eller rette dem. Videoerne er på engelsk, og du finder dem via nedenstående link under overskriften ”Cross-reference Problems – Troubleshooting”: https://www.thedoctools.com/word-macros-tips/word-tips/cross-reference-problems-troubleshooting

Hvor findes kommandoen til indsættelse af krydshenvisninger?

Word 2013 og nyere versioner af Word

Fanen Indsæt > gruppen Links > Krydshenvisning (Insert > gruppen Links > Cross-reference)

Du kan også finde kommandoen Krydshenvisning på fanen Referencer.

Word 2007 og  Word 2010

Fanen Indsæt > gruppen Kæder > Krydshenvisning (Insert > gruppen Links > Cross-reference)

Du kan også finde kommandoen Krydshenvisning på fanen Referencer.

Word 2003

Indsæt > Referencer > Krydshenvisninger (Insert > References > Cross-references).

Tags: , , , ,