Du kender sikkert denne situation: Du har en masse programmer og dokumenter åbne og så får du lige brug for at få de hele væk, fordi du skal foretage dig et eller andet på Skrivebordet (Desktop).
I stedet for møjsommeligt at minimere et vindue ad gangen, behøver du bare at taste en af følgende kombinationer:
Hvis du vil minimere alle vinduer inkl. åbne dialogbokse m.m.:
- Tast Windows+D.
- Tast Windows+D igen for at gendanne vinduerne, så du kommer tilbage til situationen fra før.
Hvis du kun vil minimere ”normale” vinduer:
- Tast Windows+M.
- Tast Windows+Shift+M for at gendanne vinduerne, så du kommer tilbage til situationen fra før.
Der findes en Windows-taste på de fleste tastaturer – det er tasten med Windows-symbolet. Hvis der er to Windows-taster på dit tastatur, er det underordnet, hvilken af tasterne du bruger. Tastaturgenvejene kan i øvrigt bruges i alle programmer og ikke bare i Word.
Windows-symbolet på dit tastatur kan variere afhængigt af type.